Sognepræst Per Ramsdal fra Frederiksholm Kirke i København. Foto: Lars Krabbe/POLFOTO/arkivLars Krabbe/POLFOTO/arkiv
Præsten Per Ramsdal trækker efter en tjenstlig samtale med Københavns biskop sine udtalelser tilbage.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Sognepræst Per Ramsdal fra Frederiksholm Kirke i København undskylder for sine udtalelser i Jyllands-Posten den 25. december 2014. Her sagde han, at han ikke troede på, at Jesus fysisk stod op af graven.
- Det bliver for overnaturligt for mig. Men det er en virkelig vigtig fortælling, sagde han.
Per Ramsdal siger i sin erklæring, at hans udtalelser kan misforstås, således at han distancerer sig fra Folkekirken.
- Det ønsker jeg på ingen måde. Jeg beklager disse udtalelser, siger han nu i en pressemeddelelse udsendt efter, at Ramsdal har været til en tjenstlig samtale med Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen.
Ramsdal har samtidig besluttet at trække sine udtalelser tilbage.
Annonce
Han skriver desuden i en erklæring, at han står ved sit aflagte præsteløfte, og at han efter samtalen med biskoppen erkender "at mine udtalelser vedrørende den apostolske trosbekendelses første artikel om Gud som himlens og jordens skaber, den anden artikel om opstandelse og evigt liv samt udtalelserne om bøn er misforståelige."
Præsten skal i mindst seks måneder indgå i et mentorforløb med professor Theodor Jørgensen, hvor de to skal læse og drøfte "nyere fremstillinger af den kristne troslære", skriver Peter Skov-Jakobsen i en pressemeddelelse.
- Per Ramsdal har lovet fremover at leve op til sin fortolkningspligt i forbindelse med forkyndelsen og sin øvrige pastorale tjeneste, siger Peter Skov-Jakobsen.
- For at støtte denne bestræbelse indgår sognepræsten i et mentorforløb på foreløbigt tre måneder. I løbet af og efter endt mentorforløb vil domprovst Anders Gadegaard og jeg deltage i den teologiske samtale med sognepræsten.
I 2003 udtrykte Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll, at han ikke troede på en skabende Gud, opstandelsen og det evige liv. Han blev efterfølgende sat under skærpet tilsyn af sin biskop.
Sognepræst Per Ramsdal fra Frederiksholm Kirke i København. Foto: Lars Krabbe/POLFOTO/arkivLars Krabbe/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned