Fødende kvinder og andre med akut brug for at forlade deres hjem kan nu igen vove sig ud på de bornholmske veje.
Bornholms Politi ophæver kørselsforbudet fra klokken ti søndag formiddag, så man nu gerne må begive sig afsted i bilen på de snedækkede veje, hvis det er strengt nødvendigt.
- Man skal ikke køre ud til faster Oda for at drikke eftermiddagskaffe. Og man skal i hvert fald ikke køre ud for at se, om det nu er så slemt, som vi siger. For det er virkelig slemt, siger vicepolitikommissær Leif Laursen, Bornholms Politi.
Bornholms veje vidner ifølge politiet om, at nogle øboere har trodset kørselsforbudet.
- Vi kan se, at der holder biler rundt omkring på øen, fordi folk har været så dumme, at de er kørt ud, selvom vi har frarådet al udkørsel. Så er de kørt fast og har måtte fortsætte til fods, siger Leif Laursen.
Så medmindre man kører i hundeslæde eller har ski på fødderne, så er det altså en god ide at holde sig væk fra vejene på Bornholm.
- Nogle steder er der kun et spor ledigt, så man risikerer at skulle bakke 15 kilometer tilbage, hvis man møder en snerydder, siger han.
De kommende dage bliver der travlt med at rydde sne på Bornholm, hvor politiet krydser fingre for, at der ikke falder mere sne foreløbigt.
- Men vi tager en dag ad gangen, siger Leif Laursen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde