Det er ikke de nye specialgrupper, såkaldte task forces, der dræner det lokale politi for penge og mandskab, men kørsler. Sådan lyder det fra John Hansen, der er tillidsmand for lokalpolitiets folk på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Udmeldingen kommer efter, Politiforbundets formand, Peter Ibsen, i dag har meldt ud, at det er specialgrupperne, der er årsag til, at borgerne ofte må vente længere tid, før politiet rykker ud. Og det er John Hansen altså uenig i.
- For eksempel går der hurtigt et par timer, hvis en patrulje om natten skal køre en person fra for eksempel Marielyst til detentionen. Den ligger i Næstved, siger han.
Dertil kommer, at lokale betjente ofte skal hente og bringe arrestanter til og fra retsmøder, og det koster også meget tid, mener han
- Meget af det problem kunne man løse med videofremstillinger. Det er der givet tilladelse til, men det bliver ikke brugt, siger tillidsmanden.
I modsætning til flere kollegaer mener John Hansen ligefrem, at nye task forces skaber job lokalt.
- Vi har fået en afdeling af Taskforce Indbrud i Maribo. Det har givet os nogle flere arbejdspladser, som ellers ville være endt i Gentofte, siger John Hansen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker