Hvis Lone Scherfig skulle gå hen og vinde den eftertragtede Oscar for Bedste Film, får hun mere end travlt med at aflevere sin takketale. 45 sekunder er nemlig alt, hvad prisvinderne får på scenen, og det kan derfor blive svært at nå hele vejen rundt.
Knap et minut efter, at Oscarmodtageren har fået mikrofonen i hånden, begynder orkestret at spille, og folkene bag Oscaruddelingen siges endda at have truet med at installere en faldlem i scenen til dem, der ikke vil slippe mikrofonen igen.
Det kunne der måske have været brug for i 1942, da Greer Garson vandt en Oscar for bedste skuespillerinde i filmen "Mrs. Miniver". Hun siges nemlig at have rekorden for den længste takketale, der nogensinde har været afleveret til en Oscaruddeling. Fem minutter og 30 sekunder tog det hende, før hun trådte ned af scenen igen.
Et andet skrækeksempel er Olivia de Havilland, der fem år senere snuppede samme pris for filmen "To each his own". 27 mennesker var på hendes liste over folk, hun skulle nå at takke, inden hun satte sig i de bløde sæder igen.
I den anden og mere kortfattede ende gjorde Joe Pesci sig endnu mere berømt, da han i 1990 med en Oscarstatuette i hånden for sin birolle i filmen "Goodfellas" greb mikrofonen og sagde "Tak, det har været et privilegium", for derefter at sætte sig ned igen. Hans stil kan årets Oscarvindere godt nærstudere inden uddelingen på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde