Arkivfoto: Sommertid er myldretid i Skagen. Foto: Ole Kjær. PolfotoOle Kjær. Polfoto
Det er særligt tyskerne, der holder mindre ferie i Danmark end tidligere, viser ny opgørelse.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En weekendtur til Berlin, vandreture i de svenske skove eller muligheden for at opleve Finland og dets mange tusinde søer.
Danmark bliver udkonkurreret af vores naboer i både syd og nord, når det kommer til turisme. Faktisk er Danmark et af de europæiske lande, der har været dårligst til at tiltrække udenlandske turister de seneste 10 år.
Det viser en kortlægning, som er foretaget af kommuneforeningen KL's nyhedsbrev, Momentum.
I perioden 2004-2014 har Danmark oplevet en fremgang i antallet af udlændinges overnatninger på fire procent. Ud af 48 europæiske lande har kun turismen i Cypern, Luxembourg, Slovakiet og Kirgistan klaret sig dårligere i perioden.
I Tyskland har stigningen været 40 procent, mens Sverige og Finland er noteret for en fremgang på henholdsvis 21 og 23 procent.
Annonce
I Danmark er det særligt de tyske gæster, der er med til at trække det samlede antal overnatninger ned.
Susanne Nordenbæk, der er chef for turisme og erhverv hos Dansk Erhverv, mener, at udviklingen er en del af en større tendens, som på flere måder presser Danmark.
- Det er blevet billigere at rejse til fjernere egne, og det er et nyt konkurrenceparameter for Danmark. Man skal også være opmærksom på, at folks rejsemønstre har ændret sig.
- Hvor man tidligere tog til en destination i tre uger, rejser folk i dag oftere, men i kortere tid. Det kan betyde, at vi ikke har tabt i antallet af tyske hoveder, men i antallet af overnatninger, siger Susanne Nordenbæk til Momentum.
Samtidig skriver Momentum, at tyskere i højere grad er begyndt at holde ferie i hjemlandet og ikke ved den jyske vestkyst.
Særligt i perioden 2004-2009 var turismen i Danmark under pres, mens antallet af overnatninger er steget siden - dog i begrænset tempo. Antallet af overnatninger ligger stadig under niveauet fra 2003.
FAKTA
Her kan du se, hvor udviklingen har været dårligst, og hvor antallet af overnatninger blandt udenlandske turister er steget mest i perioden 2004 til 2014:
* Dårligste udvikling i turismen (målt på antal udenlandske overnatninger)
1. Kirgistan: -52 procent 2. Slovakiet: -20 procent 3. Luxembourg: -14 procent 4. Cypern: Uændret 5. Danmark: +4 procent 6. Norge: +9 procent 7. Belgien: +11 procent 8. Schweiz: +11 procent 9. Rumænien: +11 procent 10. Østrig: +13 procent * Bedste udvikling i turismen 1. Armenien: +97 procent 2. Georgien: +92 procent 3. Albanien: +86 procent 4. Montenegro: +86 procent 5. Serbien: +63 procent 6. Island: +63 procent 7. Letland: +62 procent 8. Aserbajdsjan: +62 procent 9. Makedonien: +61 procent 10. Usbekistan: +60 procent * Europa som helhed: +25 procent Kilde: Momentum på baggrund af tal fra VisitDenmark, Tourism Economics, den tyske og de nordiske statistikbanker
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde