Højere afgifter på tobak, sodavand og slik vil generelt mindske forbruget, uanset om grænsehandlen stiger og lavindkomstgrupper får kompenserende skattelettelser.
Det mener Kræftens Bekæmpelses formand, professor dr. med Frede Olesen og støtter dermed op om Socialdemokraterne og SF's skatteudspil.
- Uanset partipolitikken vil forslaget virke og forbedre folkesundheden, siger Frede Olesen.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har afvist forslaget med, at folk bare vil købe røg og sukkervarer i udlandet. Men Frede Olesen henviser til, at regeringens egen Forebyggelseskommission har undersøgte effekten på grænsehandlen af afgiftsforhøjelser og konstateret, at grænsehandlen kun vil stige i et begrænset omfang.
Han afviser også indvendinger fra Dansk Folkeparti om, at folk vil blive ved med at købe de dyrere varer, når en kompenserende skattelettelse giver dem flere kontanter.
- Internationale undersøgelser viser, at afgiftsforhøjelser begrænser forbruget, uanset hvor mange penge folk har, siger Frede Olesen.
Også formanden for Forebyggelseskommissionen, Lone Weir, er tilhænger af forslaget fra S og SF, der blandt andet indebærer afgiftsstigninger på en tier for en pakke cigaretter, på 20 kroner per kilo slik og på fire kroner for en pakke smør.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker