Mens de fleste kræftpatienter kan glæde sig over, at de nu venter kortere tid på at komme i behandling, så stiger ventetiden for kvinder med brystkræft.
Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Ifølge tallene er ventetiden til behandling for kræft faldet fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2009.
De nye data viser især kortere ventetid fra henvisningen er modtaget på et sygehus til behandlingen begynder, når det gælder kræft i mandlige kønsorganer, kræft i hjernen, modermærkekræft og hæmatologiske kræftformer.
Men samtidig er der en stigende tendens til ventetid for brystkræft. Det kan skyldes kapacitetsproblemer på sygehusene, vurderer Danske Regioner.
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, mener, at man må se på, om nogle kræftområder ikke kan leve op til målsætningerne om at få kræftsyge hurtigt i behandling, fordi stadig flere skal behandles på sygehusene.
- Det undersøger vi nu. Især er det vigtigt, at vi alle har klarhed over indsatsen i forhold til hurtig behandling inden for de forskellige kræftformer, inden eller samtidig med at vi går i gang med at virkeliggøre Kræftplan III, som jo har fokus på andre ting end selve behandlingen siger Bent Hansen og fortsætter:
- For ellers risikerer vi at køre videre med 100 kilometer i timen i forhold til de mål, der er i en kommende Kræftplan III, mens vi mister den gode indsats, der allerede er sket i forhold til, at mulige kræftpatienter og kræftpatienter kommer hurtigt og godt igennem deres forløb.
Regeringen har bebudet, at den om kort tid vil lancere Kræftplan III, der vil fokusere på forebyggelse, sund kost og motion, så færre af os går hen og udvikler en kræftsygdom.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde