Kræftpatienters familie holdes ude
Hvor slemme er bivirkningerne? Hvad er godt at spise for en kræftsyg? Dur det at motionere? Må vores kræftsyge søn sove hele dagen?
Spørgsmålene er mange, når kræften rammer en patient og resten af familien.
Men ifølge Jyllands-Posten viser en undersøgelse blandt pårørende fra Forskningsenheden på Bispebjerg Hospital, at hver anden pårørende savner den nødvendige information om, hvordan de bedst hjælper den syge.
- Det er ærgerligt, for den bedste behandling opnås med trygge og velinformerede patienter, og her er de pårørende af afgørende betydning, siger professor Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, der har finansieret undersøgelsen, til Jyllands-Posten.
- Det er vigtigt, at de er med, for ofte er kræftpatienten i krise og har svært ved at kapere alle informationerne. Fire ører hører bedre end to, fortsætter han.
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, erkender, at inddragelsen af pårørende kan blive bedre.
- Samarbejdet med pårørende er jo ikke et fag på universitetet, så det handler om målrettet efteruddannelse.
- Selvfølgelig kan det være tidskrævende at tale med de pårørende, men den investering i tid kommer rigeligt igen, fordi det giver god mening for patienter i et behandlingsforløb. Det er en nødvendig kulturændring, siger han til Jyllands-Posten.
Danske Regioner anerkender behovet for at bruge de pårørende bedre og arbejder på at udarbejde konkrete initiativer på sygehusene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned