Kraftige vindstød får rederier til at ændre sejlplaner
Bornholmerfærgen Povl Anker må endnu en gang træde til og aflaste hurtigfærgen Express 5 på ruten mellem Rønne og Ystad onsdag, fordi de formentlig kommer til at blæse ret kraftigt. (Arkivfoto). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Færgefarten til både Tyskland og Sverige er påvirket af varsel om tiltagende vind nytårsdag.
Udsigten til vindstød af stormstyrke i og omkring Østersøen betyder, at nogle færgeafgange ikke kan afvikles som planlagt nytårsdag.
Det gælder blandt andet på ruten Gedser-Rostock, hvor alle til og fra Tyskland er aflyst til og med klokken 18.00 på årets første dag.
Sejladserne forventes først genoptaget 20.15 i begge retninger. Rederiet Scandlines anbefaler, at man benytter overfarten mellem Rødby og Puttgarten i stedet for. Den sejler efter planen.
Rejsende til og fra Bornholm bliver også påvirket af de kraftige vindstød, fordi hurtigfærgen Express 5 ikke kan sejle under de forventede vejrforhold med vindstød op til 18 meter i sekundet og fire meter høje bølger.
Bornholmslinjen oplyser, at alle afgange med Express 5 derfor er aflyst.
I stedet indsættes de konventionelle - og noget langsommere - færger Povl Anker og Hammerhus.
Førstnævnte sejler to dobbeltture fra Rønne til Ystad, mens Hammershus også tager en tur frem og tilbage til Sverige.
Foruden det kraftige blæsevejr forventer meteorologerne også nogle steder, at der kan falde op mod 50 millimeter nedbør fra nytårsaften og et døgn frem.
Derfor er der risiko for lettere forhøjet vandstand, som dog ikke når over varslingskriterierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker