Høringen er et led i den undersøgelse, som politikerne har bedt om for til sommer at kunne beslutte, hvordan Storstrømsforbindelsen kan gøres klar til den fremtidige trafik.
Og en af de organisationer, der har ønsket at give deres mening til kende, er Dansk Cyklist Forbund.
Står det til Dansk Cyklist Forbunds afdeling for Guldborgsund Kommune, skal den gamle Storstrømsbro blive stående, mens fremtidens togtrafik får en ny forbindelse. Ifølge afdelingens formand, Bjarne Arildsen, vil det nemlig gøre det muligt at udvide både vejbaner og cykelsti på den nuværende bro.
Cyklisterne begrunder behovet for broforbindelse med cykelmulighed over Storstrømmen med hensynet til både lokale cyklister, og de mange cykelturister.
Skal cykeltrafikken opretholdes, skal der under alle omstændigheder gøres noget ved den gamle bro. I det debatoplæg, som danner baggrund for idehøringen, slås det nemlig fast, at den nuværende cykelsti kun kan holde til efteråret 2014.
Som et led i undersøgelsen, bliver alle høringssvar nu bearbejdet og vurderet. Senere vil der blive udarbejdet et høringsnotat med gennemgang af svarene.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde