Danske bilister sms'er, mailer og går på internettet under kørslen i et sådant omfang, at Havarikommissionen for Vejtrafikulykker nu beder Folketinget om at ændre loven og gøre det forbudt.
Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at den teknologiske udvikling ifølge kommissionen for længst har overhalet den nuværende lovgivning, hvori det hedder, at al brug af håndholdt mobil er forbudt.
Ifølge havarikommissionen er det nødvendigt at gøre det forbudt at sms'e, maile og gå på nettet, når telefonen sidder i en fast mobilholder i bilen, skriver Jyllands-Posten.
- Vi ser, at bilister sidder med deres nye smartphones under kørslen og bruger dem som en bærbar computer og dermed kigger væk fra trafikken, siger formanden for Havarikommissionen, Sven Krarup Nielsen, til avisen.
- Vi vil komme til at se en dramatisk vækst i antallet af ulykker, hvis vi ikke får bilisterne til at ændre adfærd, understreger han.
Ifølge en amerikansk undersøgelse var brug af mobilsnak og sms under kørslen i fjor årsag til 28 procent af trafikulykkerne i USA.
Dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, Havarikommissionens krav, og rådet bebuder en større kampagne til efteråret om opmærksomhed i trafikken, skriver Jyllands-Posten.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde