Trods virksomhedslukninger, massefyringer og frygten for øget arbejdsløshed forlanger fagbevægelsen en klar reallønsstigning ved forårets overenskomstforhandlinger. Det siger formanden for Dansk Metal og forhandlingsfællesskabet CO-industri, Thorkild E. Jensen, til Berlingske Tidende.
Samtidig advarer han arbejdsgiverne mod at misbruge den økonomiske krise til at presse medarbejderne unødvendigt hårdt på lønnen.
- Da vi havde højkonjunktur i 2007, var det en lykkeposition for os. Det misbrugte vi ikke til at hidse medlemmerne unødigt op. Nu skal arbejdsgiverne huske på, at de heller ikke misbruger situationen denne gang, siger Thorkild E. Jensen, der ikke vil sige, hvor stort lønkravet bliver. Men lønmodtagerne skal have flere penge mellem hænderne efter forhandlingerne, som begynder ved årsskiftet, lyder det:
- Det, vi når frem til, skal give vores medlemmer en reallønsfremgang, så lønudviklingen er stærkere end inflationen, siger Thorkild E. Jensen, der bakkes op af HK/Privat.
- Hvis arbejdsgiverne bare lægger armene over kors, henviser til krisen og afviser reallønsfremgang, så leger de med ilden. Vores medlemmer har ikke glemt, at den offentlige sektor fik gode lønstigninger i 2008, nu er det privates tur, siger formand Karin Retvig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned