Kravene til at blive lærer skal højnes

Regeringens skolerejsehold anbefaler, at lærernes kompetencer styrkes. Det skal blandt andet ske ved at skabe en forskningsbaseret læreruddannelse.

- En forskningsbaseret læreruddannelse er en kandidatuddannelse. Det kan ikke forstås anderledes, end at rejseholdet anbefaler en femårig universitetsuddannelse, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Rejseholdet pointerer, at en stor forhindring til at nå en folkeskole i verdensklasse er, at alle, uanset karakterer fra gymnasiet, kan blive lærer. Rejseholdet skriver i sin rapport:

- Det er et problem, at stort set alle kan blive optaget på uddannelsen, uanset at de har lave karakterer med sig fra ungdomsuddannelsen. Det har flere konsekvenser. For eksempel den, at man på uddannelsen skal bruge meget tid på at undervise en studerende, der har svært ved matematik, i matematik.

Anders Bondo Christensen mener, at problemet med, at alle kan blive lærere i dag, vil løse sig selv, hvis lærerne i fremtiden bliver udklækket fra universitetet.

- Det er en del af det, at hvis vi øger kravet til uddannelsen, så højner vi kravene til de studerende. Men hvis vi vil have fat i de dygtigste, kommer vi ikke udenom at diskutere løn, siger Anders Bondo Christensen.

Ifølge rejseholdet skal man fra sin ungdomsuddannelse have mindst 7 på A-niveau eller 10 på B-niveau for at kunne læse et linjefag.

Men Anders Bondo Chistensen mener, at det er urealistisk at indføre så skrappe krav nu. Han mener i stedet, at man skal speede processen for en forskningsbaseret læreruddannelse op.

- Hvis vi vil have en folkeskole i verdensklasse, nytter det ikke at vente 10 år på, at læreruddannelsen bliver en universitetsuddannelse. Vi mener, at vi allerede næste år skal begynde et forsøg med en kandidatuddannelse, siger Anders Bondo Christensen.

/ritzau/