Danske soldater flyves hjem fra krigen i Afghanistan med så ødelagte kroppe, at personalet på Rigshospitalet i København aldrig har oplevet noget fortilfælde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Taliban bruger kraftigere og kraftigere miner, og de danske soldaters lemmer må amputeres og lappes sammen på helt nye måder.
Alene i den forgangne uge ankom seks soldater til Rigshospitalet. I alt er 79
danskere blevet såret i Afghanistan siden 2006.
- De hårdest ramte har ikke bare fået amputeret begge ben og en arm, men har også fået ødelagt deres tarme, mavefunktion og underliv. Disse soldater er multitraumatiserede, siger fysioterapeut Karen Webèr, Rigshospitalet.
Ikke desto mindre har denne patientgruppe vist en træningsiver, som hospitalet ikke har oplevet tidligere.
- Soldaterne presser og støtter hinanden til at rejse sig og gå, inden
det faktisk burde kunne lade sig gøre. Vi har en soldat med proteser på begge ben, der gik fra kælderen til 16. etage, før vi havde lært ham at gå på
trapper, siger fysioterapeuten.
Og det vil komme andre patientgrupper til gode:
- Vi ved nu, at folk kan genoptrænes langt hurtigere. Disse meget veltrænede
soldater viser, hvad stærke muskler kan gøre, siger Karen Webér.
/rittzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker