Krigsdrama vinder børnepris
Det blev det franske krigsdrama "Knappekrigen", der vandt børnejuryens pris som bedste film ved den danske børnefilmfestival Buster.
Filmen, der er instrueret af Christophe Barratier, foregår under Anden Verdenskrig. Filmens omdrejningspunkt er dog et helt andet, nemlig den krig, som hovedpersonerne fører med børnene i nabolandsbyen.
De vil én gang for alle vise rivalerne, hvem der bestemmer. Hermed er scenen sat for en krig i børnehøjde, hvor krigsbyttet er de andres knapper og snørebånd.
Den rigtige krig griber naturligvis ind i børnenes krig.
I begrundelsen for at give prisen til "Knappekrigen", fremhæver børnejuryen blandt andet:
- De voksne kunne dog godt lære noget af børnenes måde at føre krig på, når børnene slås, nøjes de med at stjæle modstanderens knapper.
På årets Buster-festival er der blevet vist 120 forskellige film. En stor del af filmene når aldrig de danske biografer, så festivalen har været eneste mulighed for at se dem.
Festivalen har i øvrigt sit navn efter Buster Oregon Mortensen, hovedpersonen i Bjarne Reuters "Busters Verden", som også er filmatiseret af Bille August.
På Buster-filmfestivalen blev der også uddelt priser til bedste skuespiller, som blev Kacey Mottet Klein for hans rollen i den fransk-schweiziske "Drengen fra bjerget".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde