Krigsveteranerne skal have langt bedre støtte, når de vender tilbage fra en mission i udlandet - skadet eller i tilsyneladende god behold.
Det er hovedbudskabet i et oplæg til en ny veteranpolitik, som Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) fremlagde torsdag.
Fagforeningen foreslår, at der nedsættes et såkaldt Veteranråd.
Formanden, der skal udpeges af Folketinget, skal stå i spidsen for et professionelt sekretariat, mener HKKF.
Formanden for soldaternes fagforening, Flemming Vinther, siger, at der er stor vilje til at hjælpe veteraner.
- Men der mangler koordinering af indsatsen og viden om, hvad der hjælper bedst. Får vi styr på organisering og viden, vil veteranpolitikken løbende kunne tilpasse sig udviklingen og soldaternes behov samt løse problemer, der måtte komme i morgen eller om to år, siger Flemming Vinther.
Oplægget til en veteranpolitik kommer dagen efter, at en tv-dokumentar afslørede de alvorlige problemer, som særdeles hårdt sårede og invaliderede unge soldater står i, når de bliver bragt til behandling i Danmark fra Afghanistan.
HKKF mener, at en veteran i dag kan løbe spidsrod mellem mange instanser - fra kommuner, stat og regioner til organisationer, frivillige og kolleger.
- I dag er risikoen, at nogle veteraner slet ikke får den hjælp, de har brug for. Eller at veteraner med samme behov får meget forskellige tilbud om støtte. Derfor foreslår vi, at der etableres et Veteranråd, som skal samle de private og offentlige aktører. Rådet skal både koordinere tiltag og rådgive om veteranområdet, siger Flemming Vinther.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde