Krisemøde i FH gav intet resultat
På et krisemøde lørdag skulle Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) finde ud af, om Lizette Risgaard kan fortsætte som formand for organisatioinen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
FH's forretningsudvalg drøftede Lizette Risgaards fremtids til efter midnat, men har ikke truffet beslutning.
Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) forretningsudvalg slutter kort efter midnat natten til søndag dets krisemøde uden at have fundet en afklaring på fremtiden for Lizette Risgaard, paraplyorganisationens formand.
Det bekræfter FH over for Ritzau.
Dermed er den seneste melding stadigvæk, at Risgaard går på orlov og vender tilbage til posten som formand bagefter.
Hvorvidt drøftelserne vil blive genoptaget - og i så fald hvornår - vil FH ikke oplyse.
Tidligere lørdag aften lød det, at man forventede at melde noget ud, når mødet var ovre, men at man ikke vidste, præcis hvornår det ville blive.
Flere forbund har siden fredag eftermiddag trukket støtten til FH-formand Lizette Risgaard og bedt hende træde af.
Det sker efter, at Ekstra Bladet og Berlingske har kunne berette om upassende opførsel fra formandens side overfor mandlige ansatte i organisationen.
Fredag morgen mødtes FHs forretningsudvalg (FU) for at drøfte de sager, som Ekstra Bladet og Berlingske har belyst.
Efter mødet sagde næstformand i FH Morten Skov Christiansen, at der ville blive påbegyndt en ekstern advokatundersøgelse.
I mellemtiden, lød det fra næstformanden, at der stadig var opbakning til Risgaard som formand.
Herefter meddelte Lizette Risgaard selv, at hun "helt klart" mente, at hun kunne fortsætte som formand, mens undersøgelsen stod på.
Siden da meldte flere fagforbund, herunder HK med sine godt 226.000 medlemmer, at de ikke længere kunne støtte op om hendes formandskab og bad hende træde af.
Fredag aften lød det i en intern mail, at Risgaard gik på selvbetalt orlov, indtil resultatet fra den uvildige undersøgelse kom. Det var ikke nok for flere af forbundene, der fortsat holdt fast i, at hun skal trække sig som formand.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde