En tilbagegang på 3,3 procent til 24,2 procent på landsplan ved kommunalvalget er ikke tilfredsstillende, slår Venstres næstformand, Kristian Jensen, fast.
Men det er bedre end spået i kommunalvalgkampens indledning, og derfor glæder skatteministeren sig over aftenens første valgstedsmåling fra DR klokken 19.
- Mit succeskriterium er - selvom det er 98 lokale valg - at løfte os over de 22 procent, vi blev spået. Og det tyder det her på, at vi kan, siger han.
Ifølge Kristian Jensen vil et resultat på målingens niveau være Venstres femte bedste siden 2. verdenskrig.
Han hæfter sig samtidig ved, at fremgang for Dansk Folkeparti og De Konservative opvejer Venstres tilbagegang.
- Hvis man skal se noget overordnet i det her, så kan jeg notere mig, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti samlet går frem, hvis det her holder. Det er fint, siger han.
Kristian Jensen befinder sig i sin hjemby Herning på valgaftenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker