Kristnes brug af bederum får ikke DF til at droppe forbud

Det giver ikke mening, at kristne oftest bruger bederum på danske skoler.

Sådan siger Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup.

Hun ser skeptisk på en undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Den viser, at der kun er ganske få bederum på de offentlige skoler. Bederum bruges mest af kristne elever og foreninger ifølge undersøgelsen.

Dansk Folkeparti vil forbyde bederum. Og forslaget, som Folketinget behandler til efteråret, ændres ikke, siger Maris Krarup.

- Denne her undersøgelse kan man faktisk ikke bruge til noget, for der er noget galt med definitionen af, hvad et bederum er, siger hun.

- Jeg er jo blevet kontaktet af nogle af dem, der er på institutioner med bederum. De har syntes, at det var meget generende, så derfor synes jeg, at ét bederum er ét bederum for meget.

Marie Krarup mener ikke, at bederum hører sammen med kristendommen.

- Et bederum er jo et rum, der bliver brugt privat til islamisk bøn. Det er noget, der er kommet til, efter vi har fået islamisk indvandring, siger hun.

Hos De Radikale mener man, at Dansk Folkeparti udfører religiøs dobbeltmoral. Det siger fungerende politiske ordfører, Lotte Rod.

- Det virker meget dobbeltmoralsk af Dansk Folkeparti. De siger: "Det er slet ikke de kristne, der er problemet". Enten skal alle have lov til at bruge et bederum, eller også skal man slet ikke have bederum, siger Lotte Rod.

- Det er forkert at målrette forbuddet mod muslimer.

Spørgsmål: - Er du enig med Marie Krarup i, at kun ekstreme muslimer bruger bederum til at udøve social kontrol med andre muslimske elever?

- Der er jo ingen forskel på, om det er en kristen, muslim eller ateist. Uanset religion er presset det samme. Den enkelte uddannelsesinstitution må finde ud af, om de skal have bederum eller ej, siger Lotte Rod.