Kritik: Kommuner har frit spil i socialsager
Arkivfoto Foto: ADRIAN JOACHIM/POLFOTO
ADRIAN JOACHIM/POLFOTO
Det er meget nemt at bøje reglerne, mener professor i forvaltningsret.
Hvis en borger er uenig i en kommunes afgørelse om eksempelvis retten til førtidspension, er domstolene meget tilbageholdende med at efterprøve kommunens afgørelse. Det siger flere advokater og en ekspert i forvaltningsret til Information.
- Problemet er, at så snart kommunen har vurderet, at en borger stadig har en arbejdsevne, så er det næsten umuligt at få domstolene til at efterprøve, om kommunen har ret, siger advokat Mads Pramming, der har ført socialretlige sager mod myndigheder i ti år, til Information.
Over de seneste år er det kommet frem, at kommunerne prøver lovgivningens grænser af i forsøget på at spare penge.
Blandt andet på social- og beskæftigelsesområdet er borgeres retssikkerhed under pres, lyder konklusionen i en rapport fra Advokatrådet.
En af grundene til den grænsesøgende afgørelsespolitik er ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, at kommunerne på vigtige områder har meget lang snor i forhold til at fortolke lovgivningen.
- Det er sjældent, at domstolene går ind og kontrollerer, om myndighederne overholder lovgivningen, når det handler om skøn, og det gør, at det i disse sager er meget nemt for kommuner at bøje reglerne, siger Michael Gøtze, der kalder problemet for "en trussel for borgeres retssikkerhed".
Kun en lille del af kommunernes afgørelser i socialsager ender ved domstolene.
Men selv hvis der overhovedet bliver en retssag, ender det ifølge Michael Gøtze ofte med, at myndigheden frifindes, fordi domstolene vælger at give lang snor og ikke forholder sig til, om kommunen har foretaget det korrekte skøn i borgerens sag.
Det afviser Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.
- Sociale sager er et stort og bredt område, men jeg vil afvise Michael Gøtzes påstand. Der er talrige eksempler på, at domstolene har tilsidesat det skøn, som Ankestyrelsen har foretaget i pensionssager, siger han til Information.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned