- Nyt mesterværk fra Susanne Bier.
Så kort kan det siges. Fem ud af seks stjerne fra Jyllands-Posten til "Hævnen", nyeste skud på stammen fra den prisbelønnede danske filminstruktør Susanne Bier.
De andre store dagblade kan heller ikke få armene ned over Biers nyeste projekt, der torsdag får premiere for den menige biografgænger.
Både Politiken og Berlingske Tidende kvitterer ligeledes med bedømmelsen fem ud af seks.
- Biers magtfulde "Hævnen" fortæller om voldsomme følelser på en skarp og kølig måde, skriver Berlingske Tidende, mens Politiken taler om "Biers kraftfulde og medrivende drama".
Instruktøren kan desuden glæde sig over, at filmen ikke blot høster anmeldernes roser: Onsdag besluttede en komité bestående af otte folk fra filmbranchen, at "Hævnen" er én af de tre kandidater til Danmarks bud på en Oscar-nominering.
Bier kandiderede i 2006 til en Oscar med "Efter brylluppet".
Nu kan hun altså få endnu en chance med "Hævnen", som blandt andet foregår i Afrika. Filmen har Mikael Persbrandt, Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen som de mest fremtrædende skikkelser på rollelisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker