Den danske regering med Helle Thorning–Schmidt i spidsen er gang på gang kommet i strid modvind, siden de overtog magten den 3. oktober 2011.
Men nu melder en række kritikere fra regeringens egne rækker sig også på banen. Tre socialdemokratiske borgmestre beskylder nemlig partitoppen på Christiansborg for at trække offentlige arbejdspladser væk fra provinsen og ind til de store byer.
Det sker på trods af, at det er de mindre byer, der har brug for arbejdspladserne, siger borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, til TV 2. Han er træt af regeringens brudte løfter.
– Jeg har fået nok af de der fine skåltaler, jeg har fået nok af at tage til Christiansborg til landdistriktskonferencer. Det holder ikke - det - de siger, siger Arne Boelt til TV 2.
Bægeret flød over i sidste uge, da han fik at vide, at staten skærer 80 stillinger på Hjørring Kaserne.
– Hvis man sammenligner, hvad en medarbejder koster her i Hjørring med, hvad en medarbejder koster i København, så er vi billigst. Derfor er der ikke noget at sige til, at de borgere, jeg møder heroppe, de synes, vi bliver svigtet,siger Arne Boelt til TV 2.
Han bliver bakket op af borgmester i Slagelse Kommune, Lis Tribler, og af Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer, der igennem de sidste 10 år har afleveret op mod 250 statslige arbejdspladser.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet