Kronhjorte lider trafikdøden i jysk skov
På blot tre uger er 11 store kronhjorte blevet påkørt af biler alene i Rold Skov i Himmerland mellem Hobro og Aalborg.
Det er ganske usædvanligt, siger vildt- og dyrekonsulent hos Falck, Allan Bruun Rasmussen til nordjyske.dk.
Seneste påkørsel skete natten til tirsdag, da en personbil ramte en stor kronhjort i det åbne skovområde Tveden en kilometer syd for Rold Storkro.
Det skete, da dyret ville krydse Hobrovej fra øst. Her ramte den i først omgang bilens forskærm og røg efterfølgende op på bilens forrude og videre hen over taget, inden den endte i autoværnet.
Bilen blev totalskadet, men far og datter i bilen slap uden kvæstelser.
Dyret blev aflivet.
Allan Bruun Rasmussen mener, at årsagen til de mange påkørsler er en kombination af flere ting, nemlig overgangen til vintertid, og at kronhjortene i øjeblikket er i den sidste del af deres brunstperiode og derfor strejfer rundt i jagten på hinder.
Altafgørende faktor er ifølge vildtkonsulenten dog de senere års stigende bestand af krondyr i Rold Skov.
Ved de 11 påkørsler i Rold Skov er der ikke sket personskade, men mange biler er blevet beskadiget.
/ritzau/
Usædvanligt mange store krondyr bliver kørt ned i trafikken.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned