Kronprins Frederik har fået første stik mod corona
Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary efter prins Christians konfirmation i Fredensborg 15. maj 2021, hvor dele af familien måtte blive væk grundet restriktioner. (Arkivfoto) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe modtog første stik mod corona 1. januar. Nu har kronprins Frederik også fået første stik.
Den danske kronprins Frederik har tirsdag modtaget sin første vaccine mod corona.
Det oplyser kongehuset på det sociale medie Instagram.
- I dag har jeg fået mit første stik. Tak til alle jer, der hjælper os på vej mod en normal hverdag igen, siger han ifølge opslaget på det sociale medie.
Dronning Margrethe fik første vaccine mod corona 1. januar. Tre uger senere fik hun andet stik.
Dagen forinden, under nytårstalen, udtrykte hun stor glæde over, at vaccinerne var kommet til Danmark.
- En glæde og en opmuntring er det, at vaccinen nu er en realitet, og at vaccinationen er gået i gang, sagde hun i talen.
Dronningen brugte desuden talen til at sende en tak til det danske sundhedsvæsen, der har kæmpet med følgerne af pandemien.
- De talte ikke timerne eller dagene. De lindrede. De forskede af al magt for at forstå sygdommen, lød det. Hun rettede også en tak til de ansatte og beboere på plejecentre landet over, sagde hun.
Kongehuset havde corona tæt inde på kroppen, da kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, blev testet positiv for corona i midten af december sidste år.
Det skete efter et smitteudbrud på prinsens skole, Tranegårdskolen, i Hellerup.
Efterfølgende var han i isolation på Amalienborg, sammen med kronprinsparret og sine søskende.
Kronprinsparret og deres tre yngste børn blev alle testet negative efterfølgende.
Prins Christians konfirmation, der netop er blevet holdt, blev desuden udskudt til 2021 på grund af coronasituationen.
Det blev dog ikke den fest, der var lagt op til, da restriktionerne gjorde, at han måtte undvære den del af familien, der bor i udlandet.
Herunder prins Joachim og prinsesse Marie, der bor i Paris, sin morfar, John Donaldson, i England og mostrene i Australien. Det var selvfølgelig ærgerligt.
- Men sådan er det. De er i vores hjerter og tanker, sagde prins Christian.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde