. Her hilser kronprins Frederik på triatleten Camilla Pedersen ved ankomsten til Sport 2014 i Herning lørdag. Foto: POLFOTO/Astrid DalumPOLFOTO/Astrid Dalum
En redegørelse viser, at politiet gav kronprinsen lov til at krydse en ellers lukket storebæltsbro.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Da kronprinsen natten til søndag ville køre over den ellers stormlukkede storebæltsbro, var det politiet, som gav ham lov til at passere.
Det oplyser selskabet bag broen, Sund & Bælt, i en redegørelse til Transportministeriet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
I redegørelsen fremgår det, at kronprinsen lørdag klokken 15.15 ankommer til betalingsanlægget ved Halsskov på Fyn.
Her får han efter aftale med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lov til at køre igennem anlægget og holde på den anden side af anlægget før broen.
- Der er således ikke givet tilladelse til at bilen kan passere broen. Krone 7 vælger dog at køre over broen på trods af ordre om det modsatte fra politiet, skriver Sund & Bælt i redegørelsen.
Annonce
Senere vender kronprinsen tilbage efter at have været til fest i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser blev uddelt.
Søndag klokken 01:00 kan Fyns Politi informere om, at kronprinsen vil over forbindelsen med følgebil, når han ankommer.
Klokken 02.53 oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at kronprinsen med sit følge skal lukkes over broen. Kort efter passerer han således i Krone 7.
Mandag forklarede politidirektør Steen Nørskov fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, at det var folk fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som sad i kronprinsens følgebil.
Ifølge politidirektøren blev der dog kørt over broen uden nogen form for tilladelse fra myndighederne.
- Da PET og kronebilen kommer til Storebælt, får de lov til at køre gennem betalingsanlægget, og det er af sikkerhedsmæssige årsager.
- Der er ikke givet tilladelse til at passere broen, men vi må jo konstatere, at de er kørt over. Det er der ikke mig bekendt fortilfælde for, sagde Steen Nørskov mandag til Ritzau.
. Her hilser kronprins Frederik på triatleten Camilla Pedersen ved ankomsten til Sport 2014 i Herning lørdag. Foto: POLFOTO/Astrid DalumPOLFOTO/Astrid Dalum
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker