Kronprinsen møder op til Haslund-Christensens bisættelse
Michael Haslund-Christensen deltog i filmen "Fædre og sønner," som indeholder videooptagelser lavet af kronprins Frederik, da han var 18 år, på en rejse til Mongoliet i 1986. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik er lørdag mødt op til Michael Haslund-Christensens bisættelse i Kastelskirken i København.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Kronprins Frederik er lørdag mødt op til filmproducer, filminstruktør og generalkonsul Michael Haslund-Christensens bisættelse fra Kastelskirken i København.
Det er formentlig en af de sidste gange, kronprinsen viser sig i offentligheden før tronskiftet 14. januar.
Kronprins Frederik udråbes som kong Frederik X søndag 14. januar klokken 15 fra balkonen på Christiansborg Slot.
Samme dag er der statsråd klokken 14 på Christiansborg Slot.
Her vil dronningen underskrive en erklæring om sin abdikation. Statsrådet består af regenten, den myndige tronfølger og samtlige ministre.
Annonce
Som følge af dronningens underskrift vil Frederik ankomme til Christiansborg Slot som kronprins og forlade det som konge.
Samtidig vil prins Christian være kronprins, mens kronprinsesse Mary vil være dronning, når de forlader slottet.
Kronprins Frederik ankommer til Michael Haslund-Christensens bisættelse i København lørdag 6. januar 2024. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Michael Haslund-Christensen gik bort 22. december 2023 i en alder af 58 år.
Han medvirkede i 2018 i dokumentarfilmen "Fædre og sønner" sammen med sin far, tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Han døde i 2021.
"Fædre og sønner" indeholder videooptagelser lavet af kronprins Frederik, da han var 18 år, på en rejse til Mongoliet i 1986.
Michael Haslund-Christensen har også været med til at producere dokumentarfilmen "Ekspeditionen til verdens ende", som blev spillet på mere end 70 internationale filmfestivaler.
I 2013 blev han honorær konsul for Mongoliet til Danmark, og i 2023 blev han forfremmet til generalkonsul.
- Michael var en livskunstner udstyret med en nysgerrighed og en lyst til at betræde nye stier, og han formåede at kombinere sin rejselyst med sit filmarbejde og med film optaget i mange af verdens afkroge, oplyste familien i december.
Michael Haslund-Christensen efterlader sig sin hustru, Pernille Haslund-Christensen, og sine sønner, Anton og Fridtjof, samt sin mor, Marianne, og sine søstre, Charlotte og Louise.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned