Kronprinsesse Mary forfremmes til premierløjtnant
Kronprinsessen på hjemmeværnsøvelse på Sydsjælland i dag. Der faldt også en udnævnelse af til hende. Foto: Hjemmeværnet/POLFOTO
Hjemmeværnet/POLFOTO
Kronprinsessen blev fredag forfremmet fra løjtnant til premierløjtnant i Hjemmeværnet efter en militærøvelse på Falster.
Det var ikke en helt almindelig dag for Hjemmeværnet, da værnet fredag var på øvelse. Kronprinsesse Mary var nemlig med og blev forfremmet til premierløjtnant i Hjemmeværnet.
Fredagens Svend Gønge-feltøvelse foregik på Falster og på Vordingborg Kaserne, hvor kronprinsessen trænede bevogtning og skydning med Hjemmeværnets soldater.
500 soldater deltog i øvelsen ud over kronprinsesse Mary. De fleste fra det lokale hjemmeværnsdistrikt for Sydsjælland og Lolland-Falster, men også frivillige fra Bornholm og Maryland National Guard.
Hjemmeværnets øverstbefalende, generalmajor Finn Winkler, stod for den formelle udnævnelse af kronprinsessen.
Generalmajoren kunne fortælle, at han oplever det som en ære, at kronprinsessen viser en stor interesse for organisationen.
- Vi sætter stor pris på den anerkendelse, kronprinsessen gang på gang viser Hjemmeværnet, de frivillige og de opgaver, som de bidrager med til Forsvaret og samfundet, siger Finn Winkler til dr.dk.
Kronprinsessen har været en del af Hjemmeværnet siden 2008. Året efter blev hun først udnævnt til sergent og derefter til løjtnant. Siden da har Mary med jævne mellemrum deltaget i Hjemmeværnets øvelser.
Mary er ikke den eneste fra den royale familie, der har engageret sig i militært arbejde. Hendes mand, kronprins Frederik, blev tidligere i år udnævnt til generalmajor i hæren og flyvevåbnet.
Hjemmeværnets soldaterne har til opgave at assistere både Forsvaret og myndigheder i krisesituationer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde