Julemærkepigen Sarah fik et kærligt klem af kronprinsesse Mary, da kronprinsessen og i alt seks piger fra julemærkehjemmet Fjordmark blev fotograferet under præsentationen af årets julemærke.
Den gravide kronprinsesse skjulte tvillingmaven i en sort kjole, mens hun med stort engagement lyttede til pigernes historier om at være kommet på julemærkehjem.
- Jeg har fået mere selvtillid og mange nye vaner, og min største oplevelse er at stå her i København i dag og synge for dig, kronprinsesse Mary, fortalte Sarah.
Julemærket 2010 er det 107. julemærke, og er tegnet af kunstneren Sussi Bech, der er forfatter, illustrator og tegneserieskaber.
Sussi Bech har stor erfaring med at tegne nisser, idet hun i 2004 tegnede DR's julekalender Jul på Kronborg og i 2008 illustrerede bogen Juleønsket. Og faktisk tegnede den 51-årige illustrator allerede som 12-årig sit første julemærke i en konkurrence i dagbladet Politiken - som hun vandt.
Årets julemærkeark består af en stor nissefamilie, og alle nisserne er i bevægelse for at komme julens travlhed i hu.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker