Kronprinsesse Marys tur til Paris aflyst på grund af corona
Kronprinsessen skulle have deltaget i OECD 2020 Global Forum on Environment i Paris, men den tur er altså blevet aflyst. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kronprinsessen skulle have deltaget i international konference i denne uge, men har nu meldt afbud.
Coronavirussets udbredelse spiller nu også ind på kronprinsesse Marys kalender.
Hun er nemlig blevet nødt til at melde fra til en stor konference i Paris i Frankrig.
Kronprinsessen skulle have deltaget i OECD 2020 Global Forum on Environment i Paris, men den tur er altså blevet aflyst.
Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.
Årsagen er, at mødet bliver gennemført i et mere begrænset omfang end planlagt af frygt for coronavirus.
- Blandt andet er højniveaudeltagelsen i panelet ved åbningen, hvori hendes kongelige højhed skulle have deltaget, reduceret på grund af afbud.
- Det er derfor efter Udenrigsministeriets vurdering ikke naturligt, at kronprinsessen deltager, skriver kongehuset.
Konferencen finder sted torsdag og fredag.
OECD er en international organisation, som er grundlagt efter Anden Verdenskrig.
Organisationen arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi hos medlemslandene. 36 lande, herunder Danmark, er med i OECD.
Ved OECD-forummet torsdag og fredag mødes internationale eksperter for at dele erfaringer.
Her vil de fokusere på miljøet og bæredygtig udvikling. Formålet er blandt andet at øge opmærksomheden på miljø- og klimaproblemer.
Derudover skal mødet foranledige udveksling af information mellem lande i og uden for OECD.
Færøerne har onsdag bekræftet sit første tilfælde af coronavirus. Personen er blevet smittet under en kongres i netop Paris.
I Danmark er hidtil ti blevet smittet med coronavirus. Tallet er gået fra nul til ti på under en uge. De fleste er smittet i forbindelse med rejser til det nordlige Italien, hvor virusset er udbredt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde