Kronprinsparret ankom hånd i hånd til julegudstjeneste
Her ses kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gående hånd i hånd mod Aarhus domkirke sammen med deres børn.
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Flere fra den kongelige familie var søndag eftermiddag ankommet til Aarhus Domkirke til julegudstjeneste.
Med varme jakker og store smil var flere fra den kongelige familie mødt op til juleaftensgudstjeneste i Aarhus Domkirke søndag eftermiddag.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kom gående hånd i hånd med deres børn bag ved.
Dronning Margrethe holder jul i Aarhus, hvor Marselisborg Slot atter danner ramme om den kongelige families jul. Juleaften blev fejret med kronprinsfamilien, prins Joachim, prinsesse Marie samt deres to børn.
Tidligere juleaftensdag delte det danske kongehus et opslag på det sociale medie X, hvor man fik et lille kig ind i den kongelige julestue.
Iført en rød julesweater med sølvstjerner ser man dronningen tænde det fjerde lys i adventskransen.
- Fire lys brænder nu på adventskranse rundt omkring i hele landet, skriver kongehuset og tilføjer, at det samme gør sig gældende på Marselisborg Slot.
Afslutningsvist ønsker hele kongehuset glædelig jul.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker