Kronprinsparret følger ivrigt med i, hvad der rører sig inden for rockmusikken, og den interesse kom til udtryk, da der skulle uddeles penge fra kronprinsparrets fond.
På det seneste bestyrelses møde i Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond blev det besluttet at støtte etableringen af det kommende rockmuseum i Roskilde med 150.000 kroner.
Danmarks Rockmuseum kommer til at ligge på et areal ikke langt fra det område, som huser Roskilde Festival.
Det ventes, at det første spadestik kan tages i begyndelsen af 2013, hvorefter museet kan åbnes året efter.
Museet er tænkt som et eksperimentarium, der skal skildre dansk rockmusiks historie fra 1950'erne og frem til i dag.
I alt blev der uddelt en million kroner fra den royale fond.
Det største enkeltbeløb, 200.000 kroner, tilfalder KFUM's Soldaterhjem. Pengene gives som støtte til etablering af faciliteter og bosteder for hjemvendte soldater med særligt fokus på soldaterhjemmet i Høvelte.
Tre af provinsens kunstbiografer, Øst for Paradis i Aarhus, Café Biografen i Odense og Biffen i Aalborg, er i gang med udgiftskrævende indkøb og installering af det digitale udstyr, som de skal bruge for at vise filmene.
Det drejer sig i alt om 12 sale, og kronprinsparret giver et samlet beløb på 75.000 kr. til formålet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned