Kun ved at nedsænke skorstenen kan verdens største krydstogtskib "Allure of the Seas" komme under Storebæltsbroen, når det nybyggede skib efter planen passerer Storebælt sent lørdag eftermiddag.
Det nybyggede skib kommer fra værftet i Turku i Finland, og det er søsterskib til "Oasis of the Seas", som nøjagtig for et år siden gennemførte den samme manøvre.
Skibene tilhører rederiet Royal Carribean og har hjemhavn i Florida.
Gennemsejlingen sker med en meget lille margin, og Søværnets Operative Kommando sørger for nøje at måle skibets dybgang på omkring ni meter, inden sejladsen under broen.
Skibet har fuld skorstenshøjde på 72 meter, men skorstenen kan sænkes til 64,99 meter ved gennemsejlingen, oplyser SOK.
Storebæltsforbindelsen garanterer en gennemsejlingshøjde på 65 meter.
Planen er, at krydstogtskibet passerer under broen klokken 17.30 lørdag, men vejrforhold kan forrykke tidspunktet. Hvis publikum vil se skibet sejle igennem kan der hentes nærmere oplysninger på www.marinetrafic.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde