Er det ikke allerede sket, så er tiden inde til at finde det varme vintertøj frem fra skuffer og skabe.
Det nye år bringer frost med sig til Danmark, og der bliver brug for både forede støvler, huer og handsker. Så langt meteorologerne kan se frem, vil termometrene stå på minus både i dag- og nattetimerne.
Nytårsnat fik især nordjyderne en smagsprøve på, hvad der er i vente. Ned til minus 17 grader blev der målt i Aalborg, mens Karup i Midtjylland nåede 14 minusgrader. Ligeså koldt kan det blive de kommende nætter, for kulden har bidt sig fast, siger vagtchef Leif Andersen på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Kun mandag kommer der en mildning, når vinden en overgang går i vest og giver et par plusgrader i Vestjylland. Men allerede tirsdag er vinden drejet i nordøst og dermed er kulden tilbage.
- Vi får en længere periode med koldt vejr. Lettere frost i hele landet i dagtimerne og ned til fem til 10 minusgrader om natten, nogle steder koldere, siger Leif Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde