Kulhydrater forlænger livet ved nervesygdommen als
Amyotrofisk lateralsklerose (als) er en uhelbredelig lammelsessygdom, hvor de nerveceller, der styrer muskelbevægelser, langsomt degenererer og dør. Vægttab og problemer med at spise og synke er en del af sygdomsbilledet.
Den nyeste forskning tyder på, at kropsvægten er vigtig for, hvordan sygdommen udvikler sig. Eksempelvis lever småfede mennesker med als som oftest længere end tynde.
I en undersøgelse blev 20 patienter opdelt i tre forskellige grupper, hvor hver gruppe fik en specifik diæt: Enten mange kulhydrater eller meget fedt, mens en kontrolgruppe spiste normalt med det mål at bibeholde vægten.
Efter fire måneder viste det sig, at de patienter, der spiste mange kulhydrater, blev ramt af betydeligt færre negative hændelser end de andre grupper. Forskellen i alvorlige hændelser, inklusive død på grund af åndenød, var endnu større.
- Selv om antallet af patienter var få, er vi optimistiske, eftersom de lægger sig op ad resultater for mus. Her viser en lignende diæt, at den øger muligheden for at overleve, siger Anne-Marie Wills fra Massachusetts General Hospital i Boston, USA.
Resultatet af undersøgelsen præsenteres i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned