Som en vampyr, der suger blod ud af det italienske folk.
Sådan fremstilles Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, i en ny dokumentarfilm, der torsdag havde premiere på festivalen i Cannes.
Ud over sin slet skjulte reference til vampyren dækker titlen, "Draquila, Italien ryster", over hvad der skete efter jordskælvet, der ramte byen L'Aquila i foråret 2009.
Allerede før sin premiere har filmen skabt voldsom polemik i Berlusconis hjemland.
Italiens kulturminister meldte afbud til festivalen i Cannes i protest, fordi der i hans udlægning var tale om "en propagandafilm, der fornærmer sandheden og det italienske folk".
Instruktøren er den 46-årige Sabina Guzzanti. I 2005 rettede han en alvorlig kritik mod Berlusconi i dokumentarfilmen "Viva Zapatero", som var et opgør mod de begrænsninger, den italienske regering har lagt for kritiske komikeres adgang til medierne.
I "Draquila, Italien ryster" beskylder instruktøren Berlusconi for forsøge at forvandle staten til en gigantisk topstyret virksomhed. Alt sammen for at berige sig selv og sine politiske medløbere.
Jordskælvet i den lille middelalderby dræbte over 300 personer og efterlod over 80.000 hjemløse.
I dag ligger byen hen som en spøgelsesby, mens de lejligheder, der skulle bygges for at huse de overlevende, er opført langt fra byen og til en leje tre gange højere, end myndighederne havde stillet i udsigt.
- Selv efter italienske forhold er Guzzantis film et spark direkte i mellemgulvet, skriver det amerikanske filmmagasin Variety. "Draquila, Italien ryster" vises uden for konkurrence på festivalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde