Kun hver femte med en medicinsk ph.d. forsker

Kun omkring hver femte med en medicinsk ph.d. leverer forskning, to år efter at de har færdiggjort forskeruddannelsen. Det viser en ny undersøgelse, skriver Berlingske.

Af de 2686 deltagere i undersøgelsen er omkring fire ud af fem stoppet med videnskabelige produktion, to år efter at de har fået deres ph.d. En ph.d. er en uddannelse til forsker. Det er det højeste niveau af uddannelse i Danmark.

Undersøgelsen er offentliggjort i det lægefaglige tidsskrift BMC Medical Education.

- Det er et stort potentiale til forskning, som ikke bliver udnyttet, siger den ene af undersøgelsens to bagmænd, Emil Fosbøl, til Berlingske.

- Det svarer sådan set til, at man uddanner en masse mennesker til noget, som de slet ikke bruger bagefter.

Han foreslår, at man lader forskningen fylde mere i speciallægeuddannelsen.

Ifølge Emil Fosbøl er en del af forklaringen, at det indenfor flere områder af medicin kræver en ph.d. at blive ansat.

Den bekræfter sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen over for Berlingske. Han kalder det "tæt på umuligt" at blive overlæge uden en ph.d.

- Det er værd at overveje, om det skal være nødvendigt med en ph.d. for at blive overlæge, siger han til avisen.

Han tror, at Emil Fosbøls forslag vil gøre speciallægeuddannelsen "både bedre og billigere".

Ifølge Thomas Svare Ehlers, der er formand for de lægestuderende i FADL, er der et karrieremæssigt pres på de studerende for at få en ph.d., når de har færdiggjort deres uddannelse. Det siger han til Berlingske.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) oplyser ifølge avisen, at ministeriet i øjeblikket er ved at analysere den danske ph.d.-satsning. Den analyse er færdig mod slutningen af året.

- Noget af det, analysen skal se nærmere på, er, om de bruger deres uddannelse, siger hun til Berlingske.

- Bliver man ansat i medicinalindustrien er det ikke sikkert, at man publicerer så meget. Men derfor kan man jo godt arbejde med at udvikle nye produkter.