Betingelserne for at opnå statslig støtte til sin kunst er forældet og opfanger ikke nye kunstformer. Blandt andet derfor har kulturminister Per Stig Møller (K) besluttet at gennemføre et serviceeftersyn og en mulig opdatering af betingelserne for kunststøtte.
Et kulegravende udvalg får direktør for Tivoli i København, Lars Liebst, som formand, oplyser ministeren i en pressemeddelelse.
- Jeg tror, det er sundt for alle systemer at få et ordentligt gennemsyn en gang imellem. Vores nuværende kunststøttesystem er unægtelig blevet ret komplekst, siger ministeren.
Han lægger op til en bred og fordomsfri udredning på området.
Det danske kunststøttesystem er i dag opbygget af en række forskellige råd og udvalg under Statens Kunstfond fra 1964 og Statens Kunstråd fra 2003.
Kunstrådet har senest i en rapport påpeget et behov for ændringer, og formanden for rådet, Mads Øvlisen, hilser det meget velkomment, at ministeren nu vil kigge kunststøttesystemet efter i sømmene.
- Vi mener, det er på tide at modernisere kunststøttesystemet og få set hele det samlede kludetæppe af ordninger og støtteorganer igennem. Der er så meget, der virker rigtig godt, og det skal vi bygge videre på, men vi skal også skille os af med uhensigtsmæssighederne, siger Mads Øvlisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde