En afhoppet socialdemokrat får borgmesterposten i Kerteminde.
Egentlig havde Socialdemokraterne og SF konstitueret sig med byens nuværende borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S) på posten. Men den nu tidligere socialdemokrat Sonja Rasmussen har samlet flertal med Venstre, De Konservative, Borgerlisten og Dansk Folkeparti bag sig.
- På den måde, som det tegner sig nu, vil vi få indflydelse i og med, at vi laver en bred konstituering. Det var der ikke lagt op til før, hvor det var rent S-SF, siger det konservative medlem af byrådet Lars Ole Valsøe til Ritzau.
Sonja Rasmussen fortsætter som løsgænger. Efter at hun følte sig overset i fordelingen af udvalgsposter efter valgnatten, har hun indgået aftalen med den borgerlige opposition.
Palle Hansborg-Sørensen, der før kommunesammenlægningen var mangeårig borgmester i Munkebo, føler sig snigløbet.
- Det her et en snigløbning af både mig og partiet. Sonja Rasmussen har været med i konstitueringsforhandlingerne, og på intet tidspunkt udtrykt utilfredshed, siger Palle Hansborg-Sørensen til tv2fyn.dk.
S og SF får nu hver en enkelt formandspost i udvalgene, mens det nye flertal sætter sig på resten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker