Efter 25 år i Danmarks Radio sagde Kurt Strand, én af værterne i Deadline, torsdag sit job op hos DR. Det bekræfter han selv over for bt.dk.
Han henviser til, at DR står over for omfattende besparelser, som også vil medføre mange fyringer.
- Derfor har min personlige analyse været, at jeg ikke føler mig fuldstændigt sikker på, at mine kompetencer vil være særlig efterspurgt i DR, siger Kurt Strand.
Han har haft mange forskellige stillinger i huset og arbejdet på Deadline siden 2004. Ud over sine job i DR har Kurt Strand også arbejdet som foredragsholder, underviser og forfatter.
Han understreger, at han har haft 25 fantastiske år i DR, og at der derfor ikke bliver nogen smækken med dørene.
- Jeg har ikke nogen færdig plan for fremtiden. Men jeg vil selvfølgelig forsøge at bruge mine kompetencer bedst muligt, siger den snart forhenværende tv-vært.
Han forlader sin post med udgangen af september.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker