Unge mænd, der føler sig tyngede af hyppige budskaber om, at deres sæd bliver ringere, kan rette ryggen, skriver Berlingske.
Deres sædkvalitet er overhovedet ikke faldet de seneste 15 år, viser verdens formentlig mest omfattende og systematiske overvågning af unge mænds sæd.
Mens danske forskere var blandt de første i verden til at rejse en bekymring for, at sædkvaliteten har været faldende siden Anden Verdenskrig, viser årlige og ensartede analyser af rekrutters sæd nu et fuldkommen stabilt niveau siden 1996.
- Bekymringen og diskussionen om et muligt fald i mænds sædkvalitet førte i 1996 til, at man gik i gang med en systematisk overvågning, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Peter Saugmann-Jensen til Berlingske.
- I dag står vi med et meget klart svar: Der er ikke set nogen ændring i sædkvaliteten siden programmet startede,
På den baggrund konstaterer Sundhedsstyrelsen i et notat, at der ikke længere er grundlag for at betegne unge mænds sædkvalitet som lav eller foruroligende lav.
- Vi får nok aldrig at vide, om sædkvaliteteten er faldet i gamle dage, men nu ved vi, at den ikke er faldet de seneste 15 år, og det er et solidt grundlag for den fortsatte diskussion, siger Peter Saugmann-Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker