Op mod en kvart million husstande med fællesantenner risikerer, at skærmen går i sort, når de stiller ind på DR og TV2 efter omstillingen den 13. oktober fra analoge til digitale signaler.
Det frygter antenneforeninger, boligselskaber, antenneinstallatører og leverandører af tv-signaler efter et fælles statusmøde.
Alt for få af de små 6000 antenneforeninger har taget skridt til at omstille sig til at modtage de digitale signaler, sådan som de større antenneforeninger for længst har sørget for at være klar til.
Kampagnerne for at få folk til at skifte over har fokuseret for meget på de husstande, der selv tager fjernsynssignalerne ned, siger formanden for samarbejdet i Aftalen om Fællesantenneområdet, Erik Nielsen.
- I en stor del af informationen oplyses det, at husstande med fællesantenne kan fortsætte som hidtil med analog modtagelse. Det er også korrekt. Men det skal huskes, at det forudsætter, at selve fællesantenneanlægget omstilles til digital modtagelse, siger Erik Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker