En kvinde pådrog sig alvorlige kvæstelser, da hun faldt ned af en trappe på et diskotek i Skagen natten til torsdag. Hun er nu død.
En tur i byen endte i en tragedie. Fredag morgen døde en 31-årige kvinde fra Frederiksberg, efter hun natten til torsdag faldt på Diskotek Hyttefadet i Skagen. Årsagen var de kvæstelser, som hun pådrog sig i faldulykken, skriver nordjyske.dk.
Sent om natten faldt kvinden ned af en trappe og pådrog sig svære kvæstelser i hovedet. Hun blev kørt til Aalborg Sygehus, hvor hun afgik ved døden fredag morgen. De pårørende er blevet underrettet.
- Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke. Kvinden har været utrolig uheldig, siger vicepolitikommissær Steen Hørlyck, Frederikshavn Politi.
Politiet og beredskabet er fredag på Hyttefadet for at inspicere ulykkesstedet.
Diskoteket har de seneste dage været omtalt i pressen, fordi det er her, det unge jetset fra Hellerup og Charlottenlund går i byen. Der er dog ingen sammenhæng mellem rigmandsbørnenes til tider grænseoverskridende opførsel og den tragiske ulykke.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker