Kvinde får erstatning - følte sig presset til covid-19-vaccination
En kvinde får 11 millioner kroner i erstatning efter at have lidt skade efter en coronavaccination med AstraZeneca. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde arbejdsgiveren særlig interesse i, at kvinde blev vaccineret.
En tidligere sosu-elev, der blev livsvarigt handicappet efter at være blevet coronavaccineret, får tilkendt en erstatning på 11 millioner kroner som kompensation for sit tab af erhvervsevne.
Det skriver Fagbladet FOA.
Under coronakrisen oplevede den 32-årige kvinde og hendes kolleger et pres om at blive vaccineret, og nu har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) konkluderet, at hun er kommet til skade som følge af arbejdet.
Kvindens arbejdsevne er nedsat med 90 procent, og hun er tilkendt førtidspension.
Beløbets størrelse skyldes, at hun kun var 30 år, da hun kom til skade.
De 11 millioner udbetales løbende og modregnes i førtidspensionen og dækker den løn, hun kunne have tjent som social- og sundhedsassistent, indtil hun i 2064 fylder 73 år og kan gå på folkepension.
AES bemærker også, at arbejdsgiveren - Fredericia Kommune - havde en særlig interesse i, at hun blev vaccineret.
- Vi har lagt vægt på, at sundhedsmyndighederne anbefaler brug af vaccination mod covid-19 til specifikke medarbejdergrupper og til specifikke arbejdsopgaver, hvortil du hører i form af dit virke som social- og sundhedsassistentelev, lyder det ifølge Fagbladet FOA.
Kvinden blev vaccineret med AstraZeneca i februar 2021 - kort tid efter valgte Sundhedsstyrelsen (SST) at sætte brugen af vaccinen på pause. Det skete, efter at en række forsøg viste, at den kunne medføre alvorlige bivirkninger.
Mette Heidemann, der er direktør for Beskæftigelse og Velfærd i Fredericia Kommune, kalder over for fagbladet sagen for "dybt ulykkelig for den berørte medarbejder".
Hun understreger samtidig, at en arbejdsgiver ikke kan tvinge sine medarbejdere til at lade sig vaccinere.
Kommunen afviste at anmelde kvindens sygdom som en arbejdsskade med det argument, at det er frivilligt at blive vaccineret, og derfor kan det ikke betragtes som en arbejdsskade.
Med afgørelsen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) færdigbehandlet og tilkendt erstatninger i 11 anmeldelser om tab af erhvervsevne i forbindelse med coronavaccinationer.
Det viser en opgørelse, som AES har lavet 20. december for fagbladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker