Politiet i Sydsjælland har sigtet en 52-årig kvinde for at have dræbt sin svigermor, sin daværende mand samt en lejer med gift.
En tidligere dødssyg kræftpatient er nu sigtet for i det stille at have udført tre giftmord på såvel sin daværende mand, sin svigermor samt en lejer, oplyser Politiet i Sydsjælland.
Ifølge politiet var kvindens første offer hendes 81-årige svigermor, der blev fundet død i april 2006. Få uger efter døde også hendes mand, men den 52-årige enke blev dengang ikke sat i forbindelse med de pludselige dødsfald.
Men da den 53-årige Ditlev Feldinger, der havde lejet sig ind hos kvinden, i oktober sidste år også gik hen og døde, blev politiets mistanke vakt, og tidligere i år endte hun bag tremmer, da hun stak en kniv i halsen på sin nye samlever, den 66-årige Bent Laursen.
Manden overlevede, men det tog ikke modet fra kvinden, der under et retsmøde i forbindelse med sin varetægtsfængsling forsøgte at overtale et familiemedlem til at "gøre det af med Bent".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned