Kvindelige præster kan ikke længere fravælges på baggrund af deres køn

De sidste 45 år har danske menighedsråd kunne fravælge kvindelige præster udelukkende på baggrund af køn.

Men det skal være slut nu, siger kirkeminister Louise Schack Elholm (V).

Regeringen gør nu op med en undtagelse i ligebehandlingsloven, som siden 1978 har givet menighedsråd mulighed for at fravælge kvinder som præster af for eksempel religiøse årsager.

Ministeren understreger, at der "skal være ligestilling mellem mænd og kvinder i folkekirken på samme måde som i andre dele af det danske samfund".

Louise Schack Elholm (V) vil derfor nu udstede en bekendtgørelse som ophæver undtagelsesbestemmelsen fra ligebehandlingsloven.

Det vil herefter ikke længere være lovligt i folkekirken at indstille, ansætte eller fravælge kandidater på baggrund af deres køn.

- Vi kan godt have en rummelig folkekirke og samtidig sikre, at man ikke kan vælge præster på baggrund af køn. Dermed sikrer vi, at folkekirken har den samme nutidige standard, som man har på det offentlige arbejdsmarked, siger Louise Schack Elholm (V).

Ministeren har talt med både flertallet og mindretallet i folkekirken og er kommet frem til, at der ikke er tungtvejende argumenter for at beholde bestemmelsen.

- Min konklusion er, at bestemmelsen i dag har mere symbolsk end praktisk betydning for folkekirken, siger hun.

Hun peger på, at trods bestemmelsen er næsten 60 procent af præsterne og over 40 procent af provsterne i dag kvinder.

Beslutningen kommer blandt andet i kølvandet på et opråb fra landets biskopper i oktober 2022.

Her kom biskopperne med en fælles opfordring til at afskaffe undtagelsesbestemmelsen for folkekirken, da de mente, at den var "forældet og unødvendig".

Retsteolog Kristine Garde undrer sig over, at biskopperne "slet ikke forholder sig til det teologiske problem i afskaffelsen".

- Lige nøjagtig i den her sammenhæng, så vil de ikke diskutere teologi - de vil kun diskutere politik. Den her beslutning sætter kønspolitikken over teologien, siger hun.

Kristine Garde mener ikke, at bestemmelsen er hverken "forældet" eller "unødvendig" for det mindretal i folkekirken, som har den opfattelse, at præsteembedet er forbeholdt mænd, fordi de mener, at der er en bibelsk begrundelse for det.

- Hvis vi ikke kan tale om teologisk begrundet frihed i folkekirken, så er rummeligheden ikke særligt rummelig længere, siger hun.

Kristine Garde kommer med det eksempel, at hvis en menighed kun får kvindelige, kvalificerede ansøgere, så kan de ikke genopslå stillingen.

- På den måde kan de ikke få den mandlige præst, som de af teologiske grunde ønsker sig, siger hun.

Kristine Garde ser i øvrigt ikke noget problem ved at fjerne bestemmelsen, hvis man kunne finde en mellemløsning, hvor man giver disse menigheder mulighed for eksempelvis at genopslå stillinger.

Kristine Garde har selv været folkekirkepræst og understreger, at hun ikke "har nogle aktier" i sagen, da hun ikke deler højrefløjens synspunkter.

- For at manifestere rummeligheden, så skal der også være plads til de mindretal, hvis synspunkter man ikke deler, siger hun.

Bestemmelsen forventes at blive ophævet i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/