Da hold 11 overtog kommandoen i Afghanistan fredag blev der sat ny rekord.
43 kvindelige soldater er det hidtil største antal på et dansk hold, der rammer det afghanske ørkensand, skriver Berlingske.
På ISAF-missionens første hold har var fem kvinder. På de seneste fire har der været 33-35 kvinder.
I Afghanistan er udviklingen en fordel i forhold til lokalbefolkningen.
For de kvindelige soldater har ofte bedre muligheder for at komme i dialog med de afghanske kvinder, end mændene har, fortæller major Torben Grinderslev, der er presseofficer ved Forsvarets Personeltjeneste.
- De åbner nogle muligheder for vores styrker for at komme i kontakt med den del af civilbefolkningen, og det har vi set rigtigt gode resultater af, siger Torben Grinderslev til Berlingske.
Udviklingen skal ses på baggrund af, at der de seneste år er kommet flere kvinder i forsvaret. Antallet af kvindelige værnepligtige et steget til ti procent, og i dag er 6,5 procent af de fastansatte kvinder mod fem procent i 2007.
I Hærens Konstabel- og Korporalforening glæder man sig over udviklingen, men så også gerne, at tallene var endnu højere:
- Vi vil gerne have endnu flere kvinder, for det giver en anden stemning. Der er ikke så meget mandehørm. Og kvinderne gør det i øvrigt rigtigt godt, siger forbundssekretær Michael Jensen til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker