Kvinder får svagere knogler ved vægttab end mænd
Nyt studie viser, at kvinder ikke oplever de samme fordele ved et vægttab som mænd. Det samme gælder ældre.
Kvinder oplever ikke samme fordele som mænd ved vægttab.
Det viser et nyt internationalt studie ledet af Københavns Universitet, skriver universitet i en pressemeddelelse.
- De fleste over 65 år taber muskelmasse og får svagere knogler, efterhånden som de bliver ældre. Men i vores studie viser det sig, at det også gælder for kvinder, der taber sig, siger professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring, der har stået i spidsen for studiet.
I forhold til blodsukkerværdier, kolesteroltal og blodtryk oplever kvinder også flere udfordringer ved et vægttab end mænd.
Studiet er foretaget med data fra 2223 overvægtige forsøgsdeltager gennem EU-projektet Preview og er foretaget over en treårig periode.
Deltagerne var igennem et otte ugers intensivt vægttabsforløb, som en del af studiet.
På trods af studiet konklusion er der dog stadig gode grunde til at ændre usunde vaner for kvinder og ældre, lyder det fra Anne Raben.
- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er sådan, at overvægtige kvinder og ældre ikke får noget ud af vægttab, siger hun i pressemeddelelsen.
- Det gør de bestemt. Der er stadig store sundhedsgevinster at hente ved vægttab, hvis man er overvægtig. Der er bare nogle forskelle på tværs af befolkningsgrupper, som det er værd at være opmærksom på.
Vægttabsforløb kan eksempelvis ske sideløbende med fysisk træning, så "man ikke mister ligeså meget muskelmasse og knogletæthed".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde