Kvinder i Danmark får børn markant senere

Siden 1960 er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn.

I 1960 var førstegangsfødende i Danmark i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Ifølge Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik, er der flere mulige forklaringer.

- At kvinderne fra slutningen af 1960'erne begyndte at få børn senere i livet, kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun peger også på, at både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder er steget, hvilket kan have skubbet yderligere til udviklingen.

Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne.

Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune, hvor den lå på 31,8 år. Den laveste var i Lolland Kommune, hvor gennemsnitsalderen lå på 27 år.

Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende.

I 1973 udgjorde mødre under 25 år 63 procent af de førstegangsfødende. I 2022 er andelen nede på 12 procent.

Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant.

I 1972 udgjorde de 0,2 procent af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 procent.

- Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er, siger Fenja Søndergaard Møller.

Lone Schmidt, som forsker i fertilitet og familiedannelse ved Københavns Universitet, peger på, at der i Danmark var mange teenagegraviditeter i 1960'erne.

- Det bidrog selvfølgelig meget til, at aldersgennemsnittet for førstegangsfødende blev meget lavt. Vi har ingen fødende teenagere i Danmark længere, hvilket vel er meget godt, siger hun til Ritzau.

Det er dog stadig ikke til at komme uden om, at jo senere man går i gang med at få børn, jo sværere bliver det for kvinden at blive gravid, mener Lone Schmidt.

- Men det er vigtigt at sige, at de mange mennesker, der er i fertilitetsbehandling, er der, fordi de har reproduktive sygdomme. Og så kommer den højere alder oveni, siger hun.

Ud over den højere gennemsnitlige alder for førstegangsfødende har danske kvinder generelt født færre børn i 2022 end i 2021.

I 2021 blev der født 63.473 levendefødte børn. I 2022 blev der født 58.430 levendefødte børn. Man har ikke set et lavere fødselstal i Danmark siden midten af 10'erne.

Kvinder i Danmark føder i gennemsnit cirka 1,55 barn. Der er et stykke op til grænsen på 2,1 børn per kvinde, hvor vi som samfund kan reproducere os.

/ritzau/

Mette Mi kæmpede i fem år: Behandling slæber overset spor med sig