Kvinder kan snart få solferie for at donere æg
Sædbanken Cryos vil omgå dansk lovgivning og tilbyde solferie for at få fingre i eftertragtede æg.
Unge danske kvinder kan i fremtiden få penge og rejser for at donere deres æg, skriver Jyllands-Posten.
Det er den verdensomspændende danske sædbank Cryos, der vil tilbyde 5000-11.000 kompensationskroner i hånden samt en wellnessrejse til sydens sol som betaling for, at danske kvinder donerer deres æg på eksempelvis en spansk fertilitetsklinik.
Cryos har netop oprettet et udenlandsk datterselskab for på den måde at omgå de danske regler, der forbyder salg og handel med æg og lægger et økonomisk loft på 2400 kroner over betalingen til ægdonorer, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Ole Schou, direktør i Cryos, vil kvinderne ud over rejse, ophold og den økonomiske kompensation også få tilbudt, at de i ti eller 15 år selv kan deponere nogle af deres æg i udlandet, som de kan gøre brug af.
På den måde kryber man også uden om den danske lovgivning, der betyder, at man højst må nedfryse æg i fem år.
Ole Schou fortæller til Jyllands Posten, at tiltaget sker, fordi der er stor rift om de skandinaviske donoræg på markedet.
- Jeg ser intet uetisk i det. De danske regler er tåbelige og til skade for folk, og i øvrigt er det også diskriminerende, at man herhjemme gerne må handle med sæd, men ikke med æg, siger Ole Schou til avisen.
Formanden for Dansk Fertilitetsselskab, overlæge Elisabeth Carlsen, kalder i Jyllands-Posten ordningen for "usmagelig".
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet