Hidtil har den psykiatriske forskning anslået, at ADHD - tidligere kendt som DAMP - er tre til fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder. Men fra mange sider sættes der efterhånden spørgsmålstegn ved, om der ikke er langt flere voksne kvinder, der har lidelsen.
Kvinder med ADHD bliver ofte ikke opdaget, selvom de har haft symptomerne, siden de var børn. Men kvinder med ADHD er sjældent særlig udadreagerende og derfor mindre synlige.
Det skriver fagbladet Socialpædagogen.
Et nyt opsporingsprojekt i I Vejle Kommune skal forsøge at spotte ADHD blandt unge kvinder og især hos unge mødre.
Og det er der god grund til, mener Direktør for ADHD-foreningen Anne Worning.
- Antagelsen er, at der i gruppen af socialt udsatte enlige - måske unge - mødre vil gemme sig en masse kvinder med uopdaget ADHD, siger hun.
Det er kendt fra andre undersøgelser, at kvinder med ADHD i højere grad får børn i en tidlig alder. Måske fordi de er mere impulsstyrede, søger bekræftelse gennem deres køn, tager chancer eller glemmer præventionen.
Overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Flemming Tived mener, at der går rigtig mange kvinder rundt med en uopdaget ADHD.
Især for kvinder, der lider af depression eller angst, er der en forhøjet risiko for, at de også har ADHD, mener han.
- En god bid af de patienter kan det godt betale sig at kigge på en ekstra gang. Mange af dem har det nemlig ikke specielt godt, selv om de har fået det bedre efter behandlingen for depression og angst, siger Flemming Tived.
ADHD er således en diagnose, som fylder mere og mere i det danske sociale system. På ti år er antallet af personer, der tager ADHD-medicin, mere end 11-doblet. Ifølge Lægemiddelstyrelsen var knap 25.000 personer i behandling i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde